Motorola Defy+ test: Hårdfør Android er ikke hårdfør nok (test og pris)
Jeg husker, hvor imponeret jeg var af Motorola Defy, da den først kom. Man havde ikke blot lavet en Android-mobil, der var helt vandtæt, man havde desuden gjort det uden at gå på kompromis med ydeevnen. Skærmen var stor og højt opløst som på topmodellerne, og processoren mindst i klasse med de bedste.
Vandtæt ned til en meter i halv time
Selvom forsiden mest er skærm, og telefonen ikke er overdrevet tyk, er Defy+ altså vandtæt ned til en meters dybde i op til en halv time. Det mærker man mest på gummiklappen for USB- og headsetstik. De synlige skruer på siden giver også indtryk af, at telefonen er ekstra hårdfør over for stød og ridser, men ifølge Motorola har telefonen såkaldt Gorilla-glas, der er meget svært at ridse eller ødelægge.
Ikke ridsefri, som lovet
Også på andre måder er jeg ikke rigtig venner med skærmen. Betragtningsvinklen er ret dårlig, og sammenlignet med min Desire Z, der har stort set samme skærmformat, rammer jeg meget oftere forkert, når jeg skriver på skærmtastaturet, noget, jeg tolker som dårligere præcision i skærmen.
Defy+ har fået version 2.3 af Android, hvilket er lidt mere up to date, end Defy var, da den først kom. Man skal dog nok ikke forudsætte, at denne model får Android 4.0, der lige er kommet ud. 2.3 indebærer blandt andet funktioner som internetdeling via Wi-Fi, hvilket gør telefonen til et godt alternativ som internetopkobling i sommerhuset eller på båden.
Noget langsom
Sammenlignet med forgængerne har denne Android-version også bedre batteritid, noget, der bliver forstærket yderligere af, at man i Defy+ har sat et større batteri end i forgængeren Defy.
Selv den bedste Android-mobil har slugt batteriet, inden dagen er omme, hvis man bruger den flittigt, men jeg synes, at Defy+ har rigtig god standby-tid.
Processoren er opgraderet fra 800 MHz til 1 GHz. Næppe i toppen af dagens ydeevneløb, men mobiler som Sony Ericsson Xperia Ray viser, at det rækker langt i forhold til at køre en skærm med denne opløsning.
Men jeg opfatter Defy+ som mærkbart langsommere end nævnte Ray. Og hvad værre er, nogle gange fryser den helt på grund af en baggrundsaktivitet og opfatter ikke mine tryk på knapperne.
Man kan synes, at en let opdateret et år gammel mobil burde have ret poleret software, og jeg kan acceptere dårligt dansk her og der. Eller at retskrivningsprogrammet laver underlige forslag af ord, der ikke eksisterer.
Sværere at tolerere er fejlen, der gør, at man ikke kan slå den meget irriterende tastelyd fra, der lyder som en efterligning af en gammel skrivemaskine. Man må håbe, at dette problem snart bliver rettet, eller at jeg har fået en mandagsmodel til testen, for som det er nu, må jeg gå på lydløs for at kunne skrive sms’er.
Et par gode Moto-finesser
Ellers har Motorolas version af Android-brugerfladen, Motoblur, sine gode pointer. Det er ret lig standardbrugerfladen og ret få smarte widgets, men der er for eksempel avancerede funktioner til i detaljer at indstille strømsparefunktioner og datatrafik efter skiftende omstændigheder.
Der er næsten lidt for meget at indstille her, men for den, der for eksempel bruger taletidskort, er det perfekt til at tilpasse dataforbruget efter kortets indhold.
Motorolas kalender har dårlig månedsoversigt men er bedre end mange andre producenters til ugeoversigt.
E-mail-programmet er okay, men jeg forstår ikke, at jeg ikke kan lave en fælles indbakke til alle e-mail-konti, noget, der ellers er en standardfunktion i Android 2.3. At skifte mellem e-mail-konti er desuden overdrevet omstændeligt.
Det eneste program i telefonen, der på nogen måde signalerer hårdfør mobil, er tredjepartsprogrammet Cardiotrainer, som du kan bruge til at holde orden i dine løbeture. Ellers er det mest Androids standardfunktioner og selvfølgelig det store programudbud i Market, der gælder.
Konklusion: Lidt skuffende
Man kan sikkert mærke, at jeg er lidt skuffet over Motorola Defy+. Jeg havde et rigtig godt indtryk af forgængeren og høje forventninger til denne mobil, men jeg føler ikke, at de helt bliver indfriet.
Frem for alt har jeg svært ved at forstå, hvorfor telefonen skal virke så langsom og fuld af fejl, når det er en opdateret version af en et år gammel mobil, der har fået hurtigere processor.
Da Motorola Defy kom, var den ene om at være en hårdfør Android-mobil. Nu er der Sony Ericsson Xperia Active og Samsung Galaxy Xcover.
På papiret er Motorola Defy+ det bedste alternativ af dem. Prisen er den samme, og Defy+ har de bedste specifikationer. Skønhedsfejlene gør dog ikke valget lige så indlysende.
Motorola Defy+ specifikationer, karakter, pris:
MÅL: 107 x 59 x 13,4 mm
VÆGT: 118 gram
SKÆRM: 3,7 tommer, 480 x 854 pixel
SYSTEM: Android 2.3
KAMERA: 5 MEGAPIXEL, AUTOFOKUS, 640 x 480 VIDEO
BATTERI: 6 timer 45 minutter ifølge producenten
TILSLUTNING: TURBO 3G, WI-FI, BLUETOOTH, USB, 3,5 MM
12 HURTIGE:
X Autofokus
X DLNA
Dualcore
X FM-radio
X Fotolampe
Fysisk tastatur
Hd-video-optagelse
HDMI
Kameraknap
X Hukommelseskort-plads
X Vandtæt
Videosamtalekamera
Spørgsmål & svar
Hvor hårdfør er Motorola Defy+ egentlig?
Den er støvsikker og kan ligge under vand i 30 minutter på en meters dybde. Motorola angiver også, at telefonen er stød- og ridsesikker, men vi fik alligevel ridset telefonens glas.
Flyder telefonen, hvis man taber den i vandet?
Nej. Hvis der havde været et øje på telefonen, kunne man have fæstet en lille bøje til den, når man er til søs, men det kan man heller ikke.
Hvordan er den at ringe og skrive sms’er med?
Telefonen er fin at ringe med, med god lyd, men præcisionen i skærmen er ikke den bedste, og der kommer mange fejl, når jeg skriver.
For
Formatet
Mere hårdfør end almindelige smartphones
Imod
Langsom
Lydfejl
Ikke så hårdfør, som den burde være
Karakter
Telefoni & data: 8/10
Multimedie: 6/10
System & programmer: 8/10
Brugeroplevelse: 6/10
Materiale og kvalitet: 7/10
Total 70 %
Producentens hjemmeside: www.motorola.dk/
Pris: Cirka 2.100 kroner