Motorola Droid Xoom med Honeycomb
Ifølge siden Droid-life.com kommer Droid Xoom til at blive navnet på den tablet, som Motorola forventes at præsentere i starten af næste år og som er baseret på Android 3.0 (Honeycomb).
Billeder og specifikationer på enheden er lækket ud, men ingen specifikationer er blevet officielt bekræftet af Motorola endnu. Producenten er dog kommet med en video, som tyder på at CES-messen i Las Vegas kunne være et fornuftigt sted at præsentere enheden. Videoen kan ses på dette link.
Det var en tidlig version af denne tablet model som Android-chefen Andy Rubin brugte til at demonstrere den kommende Android-version i begyndelsen af december.
Hvis specifikationerne holder stik, vil den blive udstyret med en Nvidia Tegra 2-processor samt en 10-tommer skærm. På forsiden vil der være et 2-megapixel kamera til videoopkald og 5 megapixels på bagsiden.