Motorola KRZR K1: En værdig RAZR-afløser

Motorola har noget med ord. RAZR, KRZR, ROKR. Sjove ord, der klinger godt. KRZR er afløseren for den mest populære mobiltelefon i Motorolas historie - RAZR V3. Og der er ikke kun tale om, at designet er blevet bedre.

Motorola KRZR K1: En værdig RAZR-afløser

Jeg elsker at fortælle historien. Om den gang, Motorola havde verdenspremiere på Motorola V3 i Danmark. Vi måtte bare ikke skrive noget om arrangementet, inden modellen var vist frem – ikke i Guds eget land – men i Motorolas eget land – USA.

V3, som også kaldes RAZR, var så ny for Motorola, at man ikke en gang var sikker på, at den ville blive en succes. Derfor havde man egentlig planlagt, at modellen kun skulle sælges i et begrænset oplag. Som sagt fortæller salgstallene nu deres helt egen historie. Langt over 50 millioner RAZR`ere er langet over disken. Det skyldes både et fabelagtigt godt design, kombineret med gode materialer og god salgsteknik. For faktisk er der kommet et hav af opgraderinger til RAZR, mens den har været på gaden. Først kom den oprindelige sølvudgave. Så kom den sorte. Så kom i-udgaven. Så kom den pinke. Så kom Dolce&Gabbana-modellen, og så kom sørme også den vinrøde m-udgave. Men nu er det også slut. Nu kommer der ikke flere modeller, nu er tiden inde til afløseren.

Afløseren

Den hedder det mundrette navn KRZR. Ligesom RAZR bygger KRZR på klapteknologien. Man kan vel sige, at man har taget det bedste fra RAZR og puttet det ind i den nye model, sammen med de ting, der nu er mulige i dag.

Den nye KRZR er smallere, men ikke tyndere. Så hører du til dem, der gerne havde villet haft en tynd telefon, som dem fra Samsung, så kan du godt se dig om efter en anden. Men Motorola anvender også nogle andre materialer end eksempelvis Samsung. Til gengæld for, at modellen er blevet en kende smallere, er den faktisk også blevet en kende længere. Men det gør ikke noget, for modellen ligger fantastisk i såvel hånden som lommen.

Ligesom RAZR skal KRZR sælge en oplevelse. KRZR er nærmest skinnende lys blå – takket være det materiale, som modellen er belagt med. Det er glas og så alligevel ikke. Det er sådan en telefon, som man bare har lyst til at pudse igen og igen, sagde en Motorola mand til mig en dag. Og det tror da f…, for telefonen bliver simpelthen fyldt med fedtfingre på ingen tid. Så efter kort tid fandt jeg også mig selv i færd med at tørre telefonen af. En opgave, der gentog sig flere gange om dagen. Jeg vil varmt anbefale Motorola at give BenQ-Siemens et ring. De har nemlig lykkedes at lave en mobil, der er blevet ion-behandlet, så fedtfingre ikke ses på mobilen.

Det udvendige display er lille og af CSTN-udgaven. Det er her, man ser, hvem der ringer, hvad klokken er, og om der er forbindelse til mobilnettet. Det indvendige display er af TFT-typen med en opløsning på 176×220 pixels og 262.000 farver. Det er, hvad man kan forvente af en mobil i KRZR’s prisklasse i dag. Mindst. Faktisk synes jeg, at det lige er til den lave side.

Men hvor er det så, forbedringerne er sket. Designet kan vel ikke gøre det alene?

For det første er SMS-systemet blevet en kende bedre. Motorola har i mange år anvendt iTAP, der er en konkurrent til T9. Det virker på samme måde. Og Motorola har fået den allerseneste udgave af iTAP. Den gætter selv ordene. Og det virker fint. Menusystemet siger Motorola også, er blevet fornyet, den eneste forskel er nu, at ikonerne ser en kende anderledes ud. Men her er tale om meget små forbedringer. Men når det er sagt, så er Motorolas menusystem slet ikke så bøvlet, som rygterne siger.

Næ, de store forbedringer ses i kameraet. Den første RAZR var var 0,3 megapixels. Den nye KRZR har 2 megapixels. Og forskellen er slående. Nu kan man tage billeder, så man rent faktisk også efterfølgende kan se, hvad billedet forestiller. Autofokus er der ikke blevet plads til, ligesom der heller ikke er fotolys. Det mener vi faktisk er en fejl. Den indbyggede MP3-afspiller er blevet bedre og der er kommet stereo-bluetooth i mobilen, så man kan streame musikken til hovedtelefonerne.

Konklusion

Der er altså tale om forbedringer. Ikke af den epokegørende slags, men alligevel. Samtidig er batteritiden blevet en kende bedre. Nu kan man tale i op til seks timer, inden batteriet skal mødes med opladeren.

K