Motorola M1000 med 3G og W-LAN
Modellen fra Motorola hedder Forma M1000 og sælges sammen med NTT Docomo, den største japanske mobiloperatør. M1000 bygger på samme platform som Motorolas 3G-telefon A1000, som den også rent designmæssigt ligner til forveksling. A1000 sælges i dag af Mobiloperatøren 3 i Danmark.
Det nye ved M1000 er de mange kommunikationsformer, både GSM, 3G og trådløst netværk (W-LAN).
Det er sandsynligt, at en lignende model også kommer til Europa, eftersom NTT Docomo anvender samme type 3G-net, som vi gør i Europa – nemlig WCDMA.
Ifølge Motorola er M1000 verdens første kombinerede 3G-telefon, der også kan anvende trådløst netværk.
M1000 lanceres 1. juli i Japan hos NTT Docomo.