Motorola med diamanter

Da vi havde Motorola KRZR K1 til test, var vi forbløffede over dens lækre front. Dér vidste vi, at den ville blive populær. Nu har en designer sat prikken over det berømte i.

Motorola med diamanter

Den australske designer Peter Aloisson er kendt for sine kreationer med high-end telefoner dekorerede med sten og metaller. Og nu har han haft fingrene i Motorola KRZR K1.

Telefonerne ser rigtig flotte og eksklusive ud med diamanter langs yderkanten. Der er forskellige udgaver med forskellige mønstre. White, Roma og Leopard er nogle af kreationernes navne.

Disse diamantbesatte telefoner kan bestilles direkte hos designeren, og prisen varierer alt efter materialer, antal og tid brugt på telefonen. Der oplyses ingen startpris på modellerne.