Motorola Motoactv test: Træningsur med ekstra af det hele
At træne med mobilen er ikke noget nyt. Sammen med telefonens indbyggede GPS er der et hav af apps til at logge, måle og få beregninger på alt fra løb og gåture til klatring og skiløb.
Mens appene gør et fantastisk stykke arbejde med det, de er udviklet til, er det desværre meget få, der tilbyder noget, hvis du vil tage næste skridt i din træning, oftest på grund af restriktioner i telefonen.
Næste skridt er selvfølgelig flere målepunkter i form af sensorer som pulsmålere, skridttællere, kadencemålere til cyklen og så videre. Men på nuværende tidspunkt er det kun Sony Ericsson, der officielt understøtter den trådløse teknik, som mange af disse sensorer benytter sig af, ANT+.
Guide: Smid fedtet med mobilen
Desuden kan det forekomme meget risikabelt at være ude med telefonen i regn og rusk (og sved), eftersom de fleste ikke kan tåle vand. Det er her, Motorola Motoactv kommer ind i billedet.
iPod Nano überdeluxe
I æsken finder du et clipsfæste, hvilket fører tankerne til Apple iPod Nano, men du kan også købe andre slags fæste til for at tilpasse det til din træning.
Sammenligningen med iPod Nano er ikke helt tosset, eftersom der er en indbygget musikafspiller i Motoactv til at underholde dig under træningen. Til forskel fra Nano er Motoactv dog udrustet med Bluetooth for at kunne køre sammen med trådløse hovedtelefoner, hvilket er fantastisk smart, selvom du også kan tilslutte almindelige hovedtelefoner, hvis du har lyst.
Netop som MP3-afspiller fungerer Motoactv rigtig fint, og der er aldrig nogen problemer med hverken trådløs opkobling, indstillinger eller navigering. Selve navigeringen minder meget om en smartphone med berøring på touch-skærmen som primær aktiveringsmetode. Lyden fra Motoactv er desuden klart godkendt, selvom volumen godt kunne have været lidt højere.
Hvis du har en telefon fra Motorola, kan du også koble dem sammen for at få notificeringer om nye sms’er og telefonsamtaler direkte til uret. Dette kan man dog kun med Motorolas egne telefoner på nuværende tidspunkt, hvilket er lidt synd og gør funktionen næsten tåbeligt begrænset.