Motorola T260: Den første GPRS-telefon
At det netop skulle være Motorola, som introducerede den første GPRS-telefon, kom nok som en overraskelse for mange. Ericsson har længe annonceret, at deres R520 bliver lanceret omkring nytår, og eftersom ingen andre af de store producenter har sat en dato for lancering af deres produkter, har både kunderne og tilsyneladende også operatørerne stille ventet på, at nytår skulle komme med Ericssons premiere.
Men så en dag midt i november blev Motorola Timeport 260 klar til levering, og på det tidspunkt var der ingen operatør i Danmark. Lige efter nytår er både Tele Danmark og sandsynligvis også Sonofon klar med GPRS.
Hvad er det så for en telefon, Motorola er kommet først med? En ny model kan man ikke ligefrem sige. For det første er den nærmest identisk med Motorolas tidligere P7389i, hvad angår dens facon. For det andet er den ikke ene om at være identisk med P7389, det gælder også den nye Timeport 250, der lige som Timeport 260 er sølvfarvet. Forvirringen er total.
Men rent faktisk er der lanceret to Motorola-telefoner på samme tid – begge i Timeport-serien, begge sølvfarvede og begge to ligner de hinanden og den tidligere P7389.
At 260 så ligner P7389 har i og for sig en naturlig forklaring, da den faktisk skulle have heddet P7389i og have været en opdatering af P7389. Og så var det tanken, at den skulle have været lanceret i sort. Men af et sådant teknisk gennembrud at være, ville det have været lidt kedeligt, hvis der ikke var gjort mere ud af selve telefonen, dens form og brugbarhed.
Af en eller mystisk årsag har Motorola nemlig valgt ikke at installere deres eget nye menusystem i Timeport 260. Man får uværgeligt følelsen af at holde en gammel telefon i hånden. Så er det mere interessant med GPRS. For forventningerne til GPRS er mange. Ved at bruge en »pakkeløsnings«-teknik – den såkaldte GPRS (General Packet Radio Service) samtidig med UMTS (Universal Mobile Telecommunication System), vil datahastigheden i GSM-nettet komme op på 384 kbps.
GPRS gør det også muligt for brugeren til stadighed at være opkoblet til GSM-nettet og betale for den kapacitet, man bruger, i stedet for at betale for den tid, man er tilsluttet. Selv om tilslutningen til UMTS ikke var klokkeren, passer resten i princippet. Og nu er den lange ventetid for GPRS ovre. En af de store fordele ved GPRS er, at denne teknik er meget mere effektiv end den traditionelle kreds-forbundne GSM-teknik beregnet til Internet-trafik. Med hastigheder på 384 kbps kan det vare længe, før vi får dette bevist.
Motorolas Timeport kan benytte sig af en tidssluse til udgående trafik og to tidssluser til indgående datatrafik. Og det er netop en af begrænsningerne for de rigtig høje overførselshastigheder. Faktisk bliver diskussionen om de høje dataoverførselshastigheder ofte meget teoretisk, men ganske enkelt handler det om antallet af kanaler og hvilke kodnings-skemaer, man bruger. Disse to faktorer er afgørende for dataoverførselshastigheden.
Der kan maksimalt være 8 kanaler, men for at få adgang til så mange, kræves det, at man kan anvende kapaciteten fra en mast helt alene. Og dette er ikke særlig sandsynligt.
Motorola har nu heller ikke givet Timeport 260 mulighed for mere end to kanaler op og en ned, som vi skrev tidligere.
Den anden faktor er det kodningsskema, som bruges, og som bestemmer hastigheden. Kodningsskemaet starter ved en max. hastighed på 9.05 kbps i skema 1 og op til en max. hastighed på 21.4 kbps i skema 4. Så ganger man antallet af tilgængelige tidssluser – to – med kodeskemaet – skema to, som max. giver 13,4 kbps, hvilket giver Timeport en maksimal teoretisk overførselshastighed på 26,8 kbps ved indkommende trafik. En del hurtigere end dagens mobiltelefoner, som ved almindelig GSM-teknik ligger på omkring 14,4 kbps.
På den anden side er det ikke overførselshastigheden, som er den mest revolutionerende ved GPRS. Ikke til at starte med i hvert fald. Det er i stedet for følelsen af hele tiden at kunne være opkoblet. Efter som teknikken h