Motorola takkede nej til GPS-opkøb
Ifølge Motorolas øverste chef, Ed Zander, valgte Motorola ikke at købe Navteq, da det ikke passede ind i Motorolas strategi. Det oplyser Yahoo Finance via AP.
– Vi kiggede på det og fortsatte videre, skulle Ed Zander have sagt ved at møde med studerende ved University of Chicago i mandag.
– Det passer ikke til vores strategi, vi er ikke i applikationsbranhcen, fortsatte Ed Zander.
Nokia betalte 8,1 milliarder dollars for Navteq, små 44 milliarder danske kroner, og det var mere end Ed Zander ville punge ud med, og mener priser var for høj.
Nokia har de seneste år opkøbt flere software- og tjenestefirmaer for at følge firmaets strategi med at satse på programmer og digitale tjenester til mobiltelefoner. Dermed risikerer Nokia at komme til at konkurrere med sine egne kunder, mobiloperatører, som selv får indtægter fra den kant. Det er blandt andet det, Ed Zander forsøger at undgå.
Motorola har oplevet et dramatisk salgsdyk og dårlig økonomi det sidste års tid. Spørgsmålet er så, om firmaets strategi med ikke at satse på digitale tjenester viser sig at være den rette fremover.