Motorola: Xoom kommer til Europa i april
Xoom var den første tablet med version 3.0 af Android, også kaldet Honeycomb. Det er først og fremmest nyhederne i den seneste version af Android, som gør Xoom speciel. Systemet har en række funktioner der gør at den store skærm og høje opløsning bliver udnyttet bedre end på en mobiltelefon.
Man kan bl.a. tilpasse startskærmen i højere grad og programmer kan gøre brug af opdelte layouts, som kan hjælpe til at give et bedre overblik. Det er specielt brugbart til f.eks. beskeder, e-mails, kalender og kontaktoplysninger.
Xoom lanceres i første omgang på det amerikanske marked, men i løbet af første del af andet kvartal kommer modellen også til Europa. Europæiske kunder skal kunne vælge mellem to versioner – en, der kun har WLAN, og en anden model, der har både WLAN og turbo 3G.
Den amerikanske tablet er udrustet med en dual-core processor og har en 10,1-tommer stor skærm med opløsningen 1280 x 800 pixels. På bagsiden findes et 5-megapixel kamera som kan optage HD-video i opløsningen 1280 x 720 pixels (720p HD). Der findes desuden et 2-megapixel kamera på fronten til videochat.
Motorola har endnu ikke oplyst nogle oplysninger omkring prisen for de forskellige versioner af Xoom.