Motorolas og Apples nye MP3-mobil lanceres i aften
Nu kommer endelig telefonen, som allerede skulle have været lanceret på CeBit-messen i Tyskland i marts. Rygtet går, at Motorolas nys serie af telefoner kommer til at hedde ROKR. Et navn der minder meget om Motorolas tynde klap-telefon, der går under serienavnet RAZR.
Hvad der missede i marts, skulle være helt sikkert i aften. Itunes-modellen bliver præsenteret, og derved åbnes yderligere op for fremtidens totale integration af mobiler og MP3-afspillere. For en uge siden udsendte Apple indbydelsen til pressekonferencen, der startede således: “1000 songs in your pocket changed everything. Here we go again.” Sloganet med de 1000 sange i lommen er en gentagelse fra Apples lancering af Ipod’en i 2001, og nu er efterfølgeren klar i form af MP3-mobilen.
På trods af forsinkelsen er det med stor spænding, at vi i aften endelig får løftet sløret for Motorolas og Apples nyeste skabelse – ROKR. Fra www.mobil.nu vil vi formentlig rapportere direkte med billeder og fakta om Motorolas bidrag til mobiludviklernes kamp om MP3-markedet.