MP3-afspiller med telefonfunktion

Mobiltelefoner med MP3-afspillere findes der allerede en del af. Men PH-S4000 er først og fremmest en MP3-afspiller med telefon som ekstra funktion

MP3-afspiller med telefonfunktion

Det er Curitel og Pantech som sammen har udviklet en telefon, som også er en MP3-afspiller, eller måske er det snarere omvendt, en MP3-afspiller med indbygget telefon. Udseendemæssigt ligner den i hvert fald først og fremmest en MP3-afspiller. Den udvendige antenne indikerer dog at PH-S4000 er lidt udover det sædvanlige.

Ifølge Engadget.com har PH-S4000 målene 81x38x24 millimeter. Trods den lille størrelse er det lykkes at presse en kamera ind, som tager billeder med VGA-kvalitet. Skærmen har en opløsning på 128×143 pixels. Den interne hukommelse er på sølle 40 MB, hvilket er temmelig skaldet hukommelse for en MP3-afspiller. For at kompensere for dette følger der et hukommelseskort i formatet mini-SD med, som rummer 64 MB.

Pt. lader det til at PH-S4000 kun bliver solgt i Sydkorea. Der bliver prisen 360 dollars, hvilket svarer til ca. 2000 kr.