MP3-afspilleren er vigtigste funktion i mobilen
I sidste uge spurgte vi her på Mobil.nu hvilken funktion, der er den vigtigste i mobiltelefonen, udover at ringe og sende SMS-beskeder. Brugerne kunne vælge mellem MP3-afspilleren, kameraet, MMS, Internet, kalender og telefonbog, synkronisering, Bluetooth/infrarød, W-lan, FM-radio og chat-programmer.
Ikke overraskende for Mobil.nu kom kampen til at stå mellem kameraet og MP3-afspilleren. I lang tid så det ud til at kameraet skulle vinde, men i sidste øjeblik vandt MP3-delen over kameraet med 0,7% af stemmerne.
Langt nede finder vi MMS-funktionen, som kun 1,8% af de adspurgte finder er den vigtigste funktion i mobilen. Det må sætte tingene i perspektiv hos teleselskaberne, der efter Mobil.nu’s mening gør alt for lidt for at promovere funktionen. Samtidig er det efter vores mening alt for dyrt at sende et billede som MMS.
Tallene fordeler sig således:
MP3-afspiller: 24,4%
Kameraet: 23,1%
Kalender og synkr: 17,7%
Bluetooth/IR: 11,1%
Internet: 9,5%
FM-radio: 5%
W-lan: 3,7%
Synkronisering: 2,7%
MMS: 1,8%
Chat-programmer: 0,9%