Muligt at bestille Samsung Galaxy Tab 10.1

Er man blandt de heldige, der har mulighed for at købe et australsk abonnement hos Vodafone, kan man nu bestille det med en Samsung Galaxy Tab 10.1.

Muligt at bestille Samsung Galaxy Tab 10.1

Der er godt nok stadig kun tale om forudbestillinger, men det er også en lille citathistorie værdig, når det handler om et fedt produkt som Samsung Galaxy Tab 10.1.

Det er ifølge hjemmesiden Engadget udvalgte Vodafone-kunder, der i et nyhedsbrev har fået mulighed for at forudbestille den godt 10-tommer store tablet, som vi første gang så på årets Mobile World Congress i Barcelona.

Ifølge hjemmesiden er Vodafone klar til at sende tabletterne i kundernes retning fra 1. maj.

Tilbuddet hedder 39 australske dollars i måneden i en aftale, der binder kunderne i to år – omsat til danske kroner, skal man over de første 12 måneder betale 2.568 kroner alene for Tab 10.1…

Vil man hellere banke gælden af i banken, må man oppe ved disken slippe 3.987 danske kroner, hvis handlen altså skulle foregå herhjemme.

Hvornår vi mere præcist kan forvente at få Galaxy Tab’en til Danmark er endnu ret uvist, men vi glæder os også til at se dette store tablet-alternativ.

Kilde: Engadget.com