Multi-touch på Nokia 5800

Nokia har ingen modeller med understøttelse af multi-touch i deres store portefølje af mobiler. Men det har en udvikler nu lavet om på.

Multi-touch på Nokia 5800

Det er stadig et stærkt begrænset antal mobiler på markedet, der har trykfølsomme skærme, som understøtter multi-touch. Nokias nyligt lancerede 5800 XpressMusic har da heller ikke denne funktion. Men det har en udvikler nu lavet om på.

Programmøren Jamie Fuller har nemlig udviklet et Guitar Hero-lignende spil til Nokia 5800, der understøtter multi-touch. Når man spiller det, kan telefonen således godt registrere, hvis man rører flere steder på skærmen samtidig. Der er dog ikke tale om samme slags multi-touch, som det blandt andet kendes fra iPhone, da ting som gestus med flere fingre på skærmen ikke skulle virke.

Udvikleren af spillet siger, at det vil blive gjort tilgængeligt ganske gratis, når det engang bliver færdigt.

Du kan læse mere om spillet og se en demonstration af det på video lige her.