Multimedia-mobiler fra Nokia
Nokia har tidligere meddelt, at de vil lancere 40 nye mobiltelefoner i løbet af 2005. En del af denne række af fornyelser, vil altså blive præsenteret senere på måneden. Det er forventeligt, at virksomheden både præsenterer telefoner og tilbehør dertil.
Nokia har haft succes med sin megapixel-mobil 7610 og det lader til, at opfølgeren med mindst 2 megapixels opløsning vil være at finde blandt forårets nye varer.
Nokia var en af de første til at lancere en telefon med indbygget radio og nu forventes blandt andet en model med MP3-funktion.