Ekspert: Android har bedre multitasking end iOS 9
Ekspert i brugervenlighed Raluca Budiu fra Nielsen Norman Group, der arbejder med brugervenlighed, er overbevist om, at multitasking er en central funktion i mobiler i dag, eftersom flere og flere af os har brug for at skifte mellem flere forskellige apps for eksempelvis at planlægge et restaurantbesøg, men hun peger på flere ulemper ved den funktion i iOS 9.
Se også: Guide til iOS 9
Tilbagefunktionen er dårligt lavet i iOS 9
Uanset om man benytter iOS eller Android, kan man i dag skifte mellem apps på to måder. Man kan enten vise de senest aktive apps, eller man kan benytte ”Tilbage”-knappen. Den sidste af de to muligheder er nyt for iOS-brugere og kom med det nylancerede iOS 9.
Ifølge Raluca Budiu er tilbagefunktionen i iOS 9 dog dårligt konstrueret og risikerer at forvirre brugerne. Hun nævner flere argumenter for sin påstand. For det første mener hun, at knappen, som den vises i det øvre venstre hjørne af skærmen, er alt for lille og ”føles som et plaster klistret på et smukt og færdigdesignet produkt”.
En anden ulempe ved knappen er, at den kun er der, hvis den aktive app er blevet åbnet af en anden app, og desuden kan knappen havne ved siden af appenes egne Tilbage-knapper, og på den måde forvirre brugerne yderligere.
Se også: De skarpeste priser på iPhone 6
Sådan bør iOS 9 laves
Som et råd til appudviklere, der vil benytte funktionen, mener Raluca Budiu, at man skal navngive appens Tilbage-knap med det, den rent faktisk fører til, og at selve appes navn og logo også skal vises på undersider i dens egne app, så brugerne hele tiden er sikre på i hvilken app, de er.
Selskabet Nielsen Norma Group har arbejdet med brugbarhed på nettet siden internettets barndom og har stor og bred erfaring inden for såvel brugertilpasset webdesign som mobile enheder og apps. De drager konklusioner af studier og brugertests og deler det, de er kommet frem til, på seminarier og kurser.
Se også: Stor test af iPhone 6S – derfor er den værd at opgradere til
Android lykkedes bedre med multitasking
Når Raluca Budiu sammenligner, hvordan multitasking fungerer i iOS og i Android, er konklusionen, at Android er lykkedes bedre, fordi de udnytter skærmfladen bedre i app-skiftet, og desuden har en Tilbage-knap, uanset om appen, du bruger, er startet af en anden app eller ej.