Musikbranchen vækster igen – takket være streaming-tjenester
En branche, det ikke var sjovt at være en del af gennem mange år, er musikbranchen.15 år med 40 procent fald i salget af musik pressede musikbranchen og langt hen ad vejen var det selvforskyldt, da musikbranchen var så længe om at omfavne og forstå mulighederne i de streaming-tjenester, der er poppet op gennem de seneste år.
Se også: Priser for musikstreaming tjenester
Musikstreaming skaber igen vækst i musikindustrien
Men nu ser det for alvor ud til, at den negative tendens er vendt og for andet år i træk oplever musikbranchen nu fremgang og vækst. Og hvad skyldes det så først og fremmest? Netop musikstreaming-tjenester.
Salget af musik steg med 5,6 procent i 2016, fortæller Den Internationale Federation af den Fonografiske Industri og dermed er der altså vækst for andet år i træk i branchen.
Se også: Anmeldelse af tjenester til musikstreaming
Spotify oplever størst vækst
Det er specielt Spotify, der holder gang i hjulene, da selskabets indtægter steg med hele 60 procent i 2016 sammenlignet med 2015 og samlet set står musikstreaming for en større andel af musiksalget end almindelig download og salg af CD’er og LP’er. Der var i alt 112 millioner betalende abonnenter på de forskellige musiktjenester i 2016 og den største vækst finder vi i Kina, Indien og Mexico.
Salget af fysiske albums som CD’er og LP’er faldt med 7,6 procent og antallet af downloads faldt med godt 20 procent.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Warner Music advarer mod alt bare er godt nu
Den Internationale Federation af den Fonografiske Industri forklarer, at Spotify oplever størst fremgang, men der er også fremgang at finde hos andre tjenester som Apple Music, Tidal og Deezer. Warner Music advarer dog mod at tro, at alt bare er fryd og gammen nu og minder om, at nedturen i hele musikindustrien altså varede i et helt årti og selskabet forklarer, at musikindustrien skal blive ved med at være på ambitioøse.
Se også: Nyheder om musikstreaming