Musik fra Nokia

Som mange allerede havde gættet, annoncerede Nokia i dag endnu mere i deres Xpressmusic-serie. To forskellige modeller i form af Nokia 5310 og Nokia 5610 Expressmusic ser dagens lys inden jul, lover Nokia.

Musik fra Nokia

Der er tale to spændende mobiler, hvor den ene er en slider og ligner meget Nokia 5300, mens den anden er en candybar-model, der er en ny formtanke fra Nokia.

Nokia 5310 Musicxpress

Det er en meget tynd candybar-model, der viser nytænkning fra Nokias designafdeling. Den vejermindre end 71 gram, og er kun 9,9 mm. tynd. Der er blevet plads til almindelige høretelefoner, som vi før har set med blandt andet N91 og N95. Der er dedikerede musiktaster på siden, plads til 4 GB indhold og den er udstyret med 2 megapixel.

Den kommer i slutningen af året til en pris på 225 euro, der svarer til 1.700 kroner.

Nokia 5610 Xpressmusic

Nokia 5610 er en 3G-telefon med skydedesign. Den får ligeledes et SD-kort med 4 GB. Som noget nyt kommer den med en slags slider på midten af telefonen lige nede under den 2,2-tommer ridsefri skærm. Med et fingerstrejf kan man skifte mellem musikalbums, radio og mere relateret til musikken. Mobilen skal kunne klare op til 22 timers spilletid, og har et kamera på hele 3,2 megapixel. Den kommer også inden slutningen af året til en pris på 300 euro, der svarer til 2.200 kroner.