MWC: Googles nye mobil udstillet
Det er stadig ikke meget vi har set til Googles nye mobilstyresystem Android andet en emulator, der kan køres på en computer. På mobilmessen Mobile World Congress i Barcelona er der dog udstillet en mobil, der netop bruger det nye Google-styresystem, og sitet Engadget var så heldige at fange nogle billeder af den.
Faktisk har vi set den før, for den har blandt andet været vist kort før i demonstrationsvideoer af Android. Hvem producenten af mobilen er, er ikke helt sikkert, men noget tyder på, at det er HTC’s værk. Desuden bruger modellen den splinternye OMAP3-platform. Til sammenligning kan siges at blandt andet N82, N95 og N96 fra Nokia bruger den lidt ældre OMAP2-platform. Ifølge Engadget skulle modellen desuden køre hurtigt og upåklageligt, selvom der selvfølgelig stadig er tale om en tidlig og ufærdig model.
Du kan se flere billeder af Android-modellen ved at følge linket herunder.