MWC: HTC Advantage får 16 GB hukommelse

HTC har netop annonceret en ny version af deres flagskib Advantage. Den nye model ligner stadig sig selv, men alligevel er der sket nogle væsentlige forandringer under overfladen.

<k>MWC: </k>HTC Advantage får 16 GB hukommelse

HTC har netop annonceret en ny og forbedret version af deres flagskib Advantage på Mobile World Congress i Barcelona. Den nye version ligner umiddelbart den oprindelige, men indeni er der kommet lidt opgraderinger. Den nye model får navnet HTC Advantage X7510, hvor den gamle model havde nummeret X7500.

Som den mest væsentlige forskel fra den gamle model er den indbyggede hukommelse, der er blevet opgraderet fra 8 til 16 GB. Desuden er tastaturet også blevet opgraderet, og har nu såkaldt haptic feedback, det vil sige vibration, når man skriver på det. Derudover har modellen stadig den samme skærm på 5 tommer med en opløsning på 640 x 480 pixels, GPS, turbo-3G og 128 MB RAM.

HTC Advantage X7510 skulle komme i butikkerne i marts i Europa. Om det inkluderer Danmark, vides endnu ikke.