MWC: Mere Cyber-shot med C702 og C902

Kamera-delen har Sony Ericsson aldrig taget let på. Og noget tyder på, de ikke har tænkt sig at ændre på det. To nye Cyber-shot-modeller er blevet præsenteret - C702 og C902, der byder på næsten alt et almindeligt kamera allerede kan.

<k>MWC:</k> Mere Cyber-shot med C702 og C902

Sony har haft stor succes med deres Cyber-shot-serie af kompakte kamera. Succesen har også sat sine klare spor på Sony Ericssons mobiler, og med de to nye lanceringer, vil succesen uden tvivl blive endnu større.

Sony Ericsson C702 med 3,2 megapixel skulle kunne klare en smule vand og støv, så man ikke behøver at være alt for nervøs for mobilen. Derudover skulle den være meget enkel at bruge med en enkel hånd, så billeder på farten ikke bliver noget sløret rod. Og til stedkendte har C702 også indbygget GPS, der på den måde kan lokalisere motivet, og på den måde automatisk sortere dem efter geografisk bestemmelse.

Topmodellen C902 har 5 megapixel at gøre godt med, som ligger gemt bag et linsecover. Derudover har Sony også givet telefonen deres Face Detection-teknologi, som gør at autofokus genkender ansigter og fokusere på det i stedet for baggrunden. Som noget nyt er C902 udstyret med Foto Flash, der eftersigende skulle give meget bedre lys til indendørs billeder.

Begge telefoner kommer med indbygget HSDPA, så man nemt kan få billeder overført til nettet, hvis det har nogen interesse. Og det ser ud til vi tidligst skal vente til sommer på at se de to nye Cyber-shot-modeller, der endnu ikke har fået fastlagt en pris.