MWC: Ny 10-tommer tablet fra Samsung
Samsung præsenterede første produkt i Galaxy Tab 2-serien tidligere i måneden, og nu har man præsenteret det andete produkt, nemlig en 10-tommer variant.
Den store 10-tommer model minder meget om lillebroderen, Galaxy Tab 2 7.0, på specifikationerne. Den største forskel er, at skærmopløsningen lyder på 1280 x 800 pixels og at 3G er indbygget. Derudover er kameraet også på 3 megapixels, og der er ligeledes et frontkamera til videoopkald. Der er også Bluetooth 3.0, Wi-Fi, digitalt kompas og GPS.
Styresystemet er også Android 4.0, og der sidder den samme 1 GHz dual-core processor i modellen. Den kommer med 1 GB RAM, og mulighed for mellem 8 og 32 GB lagerplads. Det kan naturligvis udvides med hukommelseskort.
Tab 2 10.1 måler 256,6 x 175,3 x 9,7 millimeter og vejer 588 gram.
Umiddelbart lader det altså ikke til at der er meget nyt under solen, hvis man sammenligner med Samsungs nuværende tablets. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at modellenkan findes i handlen allerede i løbet af næste måned herhjemme. Prisener endnu ukendt.