MWC: Ny tv-mobil fra Samsung

Med modellen P960 lancerer Samsung en ny tv-mobil, der er specielt tiltænkt det mobile tv-net i Europa.

<k>MWC: </k>Ny tv-mobil fra Samsung

Samlet har Samsung solgt over to millioner tv-mobiler i hele verden, og blandt andet har de allerede flere modeller med mobil-tv på gaden i Asien. Men i Europa er vi som altid lidt bagud på den front. Samsung giver dog gerne en hjælpende hånd med, og derfor har de netop præsenteret deres nyeste tv-mobil på mobilmessen Mobile World Congress i Barcelona. Navnet er Samsung P960, og den understøtter den europæiske mobil-tv-standard DVB-H.

Ud over mobil-tv ved hjælp af DVB-H, som vi netop har set på Nokia N96, byder P960 dog også på andre spændende ting. Blandt andet har den et kamera på 3 megapixel og en skærm på 2,6 tommer. Desuden er der også en indbygget FM-radio, som understøtter RDS.

Der er ingen oplysninger om hvad modellen kommer til at koste, eller hvorvidt den kommer til Danmark.