MWC: Samsungs i200 er Windows Mobile til folket
Smartphones bliver mere og mere populære, og det vil Samsung gerne hjælpe til med, at sørge for de bliver ved med at være. Derfor har de netop annonceret deres nyeste af slagsen ved navn Samsung i200. Det skal være en billig smartphone, og den er derfor specielt tiltænkt massemarkedet.
Samsung i200 bruger det helt nye Windows Mobile 6.1 Standard, det vil sige den har en almindelige ikke-trykfølsom skærm på 2,3 tommer. Desuden har den understøttelse af turbo-3G med en hastighed på op til 3,6 megabit per sekund. Bluetooth 2.0 er selvfølgelig også understøttet, og kameraet er på 2 megapixel.
Samsung i200 skulle komme i butikkerne i juli til en endnu ukendt pris.