MWC: Vibrationer til U600 og U700
Det er næsten umuligt at komme uden om mobiler med enten trykfølsomme skærme eller berøringsfølsomme taster i øjeblikket. Allerede sidste år lancerede Samsung således modellerne U600 og U700, der begge gør brug af berøringsfølsomme taster under deres skærm. Nu har Samsung så valgt at udgive en opdatering til begge modeller.
De nye modeller får navnene Samsung U600 EVO og U700 EVO. Det specielle ved de nye modeller er, at de nu giver en let vibration, når man rører de trykfølsomme taster, så man kan mærke, at man har trykket på dem. Desuden bliver modellen U600 EVO også lanceret i to nye farver, nemlig violet samt sort og guld. U700 skulle desuden allerede være kommet i en ny sort farve.
Samsung U600 EVO og U700 EVO skulle komme i butikker til marts. Prisen lægger sig formentlig tæt op ad de originale modeller.