N75 – ny smartphone fra Nokia?
Billeder af telefonen N75 cirkulerer allerede på internettet, og skal man tror oplysningerne, der følger med, så har N75 3G og 2-megapxielkamera. Modellen bringer ikke kun tankerne hen på Motorola Razr på grund af det tynde klapformat – hele designet generelt minder stærkt om Motorolas klassiske designmobil.
Teknologisk må vi forvente, at N75 kan mere end Razr, da det bliver en smartphone med Symbians styresystem. Den skulle bl.a. være udstyret med en rigtig webbrowser, flere programmer og man har selv mulighed for at lægge Symbian-programmer ind i telefonen.
Det forventes, at Nokia lancerer flere N-Sereis-modeller i New York. Også nogle lidt enklere modeller, som f.eks. Nokia 5200 og 5300, forventes at se dagens lys på pressekonferencen. Der florerer også rygter om en lidt billigere 3G-telefon med navnet Nokia 6288.
Pressekonferencen i New York finder sted den 26-27. september. Mobil er på plads, og rapporterer direkte til mobil.nu, hvor du kan læse alt om de nye modeller.