N80 i ny udgave

Nu kommer den populære Nokia N80 i en ny udgave. N80 internet edition indeholder større hukommelseskort, flere programmer, mulighed for internettelefoni over SIP-protokollen og opgraderet menusystem. Modellen rammer det danske marked i løbet af 14 dage. Og så kommer modellen også samtidig i en lys bronze.

N80 i ny udgave

Nokia N80 går sin sejrsgang over det meste af Verden. Også herhjemme i Danmark, har mange taget den avancerede telefon til sig. I dag har Nokia så annonceret, at der kommer en internet edition af N80. Ved første øjekast virker det ikke, som om der er tale om de store forbedringer, men alligevel.

– Den nye N80 internet edition får både internettelefoni via WLAN takket være SIP-protokollen, forklarer Anna Svensson, der er informationschef hos Nokia til Mobil.nu. Men der er også andre forbedringer gemt i telefonen. Der bliver nu mulighed for at sende billeder direkte til Flickr, som på de nyere modeller, menusystemet har fået en overhaling, der er genveje til både MSN Search, Yahoo og Amazon og så har modellen fået en WLAN wizard, der gør det endnu lettere at finde det trådløse net, man gerne vil på, slutter hun.

Endelig er der også puttet et større miniSD kort med i pakken, enten et 256 eller 512 MB. Det beror på regionen. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvilken kort der kommer i de modeller, der lander i Danmark.

Modellen er på gaden om 14 dage – formentlig til samme pris som den anden N80. Modellen kommer i en lys bronze og i sort.

Seneste tilføjelse i sagen

Der var endnu mere liv omkring temaet. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 publicerede redaktionen en artikel der omhandler Nokia og Microsoft samarbejder om Mobile SearchKlik her og læs artiklen.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .