N95 får fuld flash-understøttelse
Det er stadig de færreste mobiler, der har fuld understøttelse af Flash Lite 3, der giver mulighed for at se stort set alt Flash-indhold på internettet. Men blandt andet Nokias topmodel N95 8GB har dog kunnet det i et stykke tid. Og med en ny opdatering er turen nu også kommet til den originale N95.
Den nye opdatering har nummeret v21.0.016, og med den er det altså muligt for eksempel at se YouTube-videoer direkte i den indbyggede internetbrowser. Derudover byder den nye opdatering også på såkaldt Web Runtime-understøttelse, hvilket gør det muligt at installere widgets på sin N95.
Den nye opdatering skulle være tilgængelig ved hjælp af Nokia Software Updater, der er indbygget i Nokias PC Suite. Der kan dog muligvis gå lidt tid, inden den danske version af opdateringen er tilgængelig.