N95 og N800 – opdateret firmware
På N95 kunne man godt være i tvivl om hvorvidt man havde 3G eller Turbo-3G dækning. Det er løst med den nye opdatering. Her viser telefonen hvilken type dækning den benytter sig af.
Hvis en operatør samtidig understøtter det der kaldes Assisted GPS, kan N95 nu også benytte sig af dette. Forenklet betyder det, at telefonen er hurtigere med positioner fra man starter op.
Opdateringen til N95 hedder v12.0.013. I den tidligere firmware var der en del mindre irritationsmomenter, og de skulle, med den nye firmware, være rettet ind.
N800 opdateringen er mere omfattende end den til N95. Der er nu kommet understøttelse for Skype, Flash 9, og man kan benytte hukommelseskort på op til 8 GB. Den trykfølsomme skærm skulle være blevet mere præcis, og batteritiden skulle være forbedret. Derudover kan N800, med den nye firmware, benytte sig af Nokias egen medieafspiller Rhapsody.