Næste Apple-event: Det drømmer vi om

Der er rigeligt at drømme om, når Apple tager hul på næste store Apple-event den 10. juni. Her er, hvad vi drømmer om.

Næste Apple-event: Det drømmer vi om

Mac

Når det kommer til Mac, så drømmer vi om en nærmest tom skærm med tastatur, som vi kan sætte vores kraftfulde iPhone 6 i for på den måde at smelte computer og mobil helt sammen. Når du for eksempel skal hjem fra arbejde, tager du bare iPhone ud af computeren og med hjem, og hjemme sætter du så iPhone i din egen computer og kan fortsætte præcis der hvor du slap på arbejdet.

Den løsning har vi allerede set flere eksempler på virker rigtig godt, og det kunne helt sikkert være med til at løfte Mac-computere til nye højder.

iWatch

Okay, jeg har før ytret mig lidt kritisk omkring iWatch og mobilure i det hele taget, men derfor kan jeg da godt drømme om den. I hvert fald hvis kan bruge den til automatisk at låse iPhone eller iPad op, når man er inden for et par meters afstand eller til at bruge den som ekstra sikkerhedsforanstaltning, så man både skal taste en kode ind og være inden for et par meters afstand med uret for at kunne låse den op.

Får Apple indbygget en pulsmåler til træning, kunne den også være interessant (det vil næsten for hjernedødt, hvis Apple ikke indbygger pulsmåler i et iWatch).

iWatch vil også være oplagt integrere Siri i til stemmestyring, da vi må formode, at den får en lille bitte skærm.

Apple TV

Ja, der har været talt og skrevet en del om Apple TV, altså et rigtig fjernsyn med Apple-logoet på. Og jo, jeg drømmer også om et Apple TV, men det er formentlig den mest urealistiske drøm om en nyhed, vi kommer til at opleve på Apple-eventet den 10. juni.

Vi skal hen i 2014, inden vi overhovedet kan drømme om at drømme om (har lige set filmen Inception igen, hvis nogen skulle være i tvivl) at se et Apple TV.

Jeg har mange drømme til nyheder på Apple WWDC 2013, der løber af stablen den 10. juni. Mange af dem bliver formentlig ikke en realitet, men på den anden side er det på tide, at Apple igen viser, at de er verdens mest indflydelsesrige tech-virksomhed. Så jeg har lov at drømme…

Mere nyt om temaet

Emnet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 28/5/2013 blev fortællingen ført videre med en artikel omkring Viber test: Verdens bedste telefon-app skuffer – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her..