Næste iPhone kan nu også forudbestilles i Tyskland

Den tyske mobiloperatør Deutsche Telekom er begyndt at tage imod forudbestillinger på næste generation af iPhone.

Næste iPhone kan nu også forudbestilles i Tyskland

 Til trods for at der endnu ikke en nogen, der ved hvornår den næste iPhone skal lanceres eller om det bliver en iPhone 5 eller måske "kun" iPhone 4S, har den tyske mobiloperatør Deutsche Telekom valgt at tage imod forudbestillinger på den kommende telefon i Tyskland.

Deutsche Telekom angiver naturligvis ikke nogen pris på telefonen eller leveringsdato. Hvis man specifikt beder om efterfølgeren til iPhone 4, får man en kupon, der fungerer som forudbestilling af telefonen.

Ifølge hjemmesiden Macotakara har Apples underleverandører, Foxconn og Pegatron, allerede påbegyndt monteringen af den nye iPhone.

Herhjemme har operatøren 3 også valgt at gøre noget lignende. Læs mere om 3’s forudbestilling her.

Mere om sagen

Fortællingen slutter ikke her. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 1/9/2011 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler iPhone-prototype igen efterladt på en bar? – Artiklen kan du læse her. Se også de seneste nyheder om temaet her.