Næsten 3 år gamle Android-mobiler kan få Android 4.4 KitKat
En af de store nyheder med Android 4.4 er, at systemet er optimeret, så det kræver færre resourcer af telefonen for at skabe en god brugeroplevelse.
Alle grundfunktioner og system-apps er trimmet i en sådan grad, at de skulle kunne afvikles uden besvær selv på en mobil med kun 512 MB RAM.
Sådan var det bestemt ikke tidligere, og ejere af for eksempel Sony Ericsson Xperia Arc mindes måske, hvordan telefonen blev langsom i en grad så den var nærmest ubrugeligt, at da den blev opdateret til Android 4.0.
Der var naturligvis heller ikke udsigt til, at en model som Xperia Arc ville få Android 4.4 KitKat, da Sony for længst har stoppet opdateringer til disse telefoner. Det er så her, at fanprojektet LegacyXperia kommer ind på banen. Projektet tilbyder uofficielle KitKat-opdateringer til nu ældre Xperia-modeller, blandt andet Arc, Ray og Mini-modellerne fra den gang Sony hed Sony Ericsson.
Det handler altså om, at roote telefonerne og give dem Cyanogenmod 11-versioner af Android KitKat.
Du kan læse mere om projektet her, hvor der også er link til opdateringen fra LegacyXperia Project.