Næsten 30 millioner SMS-beskeder nytårsaften
Nytårsaften blev årets største SMS-dag. Hos TDC Mobil røg der 10 millioner SMS-beskeder gennem deres net – et net der også lægger trafik bl.a. Telmores og Debitels kunder.
Hos Telia, der nu tæller både Telia og Orange kunder, nåede man helt op på 12,3 millioner beskeder. Så selv om Telia er nummer to på det danske mobilmarked, sidder de alligevel tungt på SMS-markedet. Det skyldes ikke mindst deres abonnement Telia Xpress, hvor man kan SMS’e alt det man lyster, når abonnementet er betalt.
Hos Sonofon har man endnu ikke noget overblik over antallet af sendte SMS-beskeder, men meget tyder på at man i alt nåede at sende 30 millioner SMS-beskeder nytårsaften fra danske mobiltelefoner. Omkring 4,5 millioner abonnementer er der i Danmark og det svarer til at hver eneste abonnent sendte mere end seks SMS-beskeder nytårsaften.
Ifølge TDC er der tale om en stigning på 20 procent i forhold til 2003 og generelt er der tale om en stigning på mere end 40 procent i forhold til en almindelig 2004-dag.