Navigation fra Nokia uden mobiltelefon
Med navigation i bilen er der ingen grund til at bekymre sig om, hvor man skal hen. Og sådan en er Nokia 330. Den indbyggede skærm er på 3,5 tommer og der følger kort med til hele Vesteuropa. Sjovt nok har Nokia valgt ikke at anvende systemet fra Gate 5, som de ellers lige har opkøbt. I stedet anvendes kort fra Route 66. Heller ikke mobiltelefoni er der blevet plads til – spørgsmålet er nu, om denne satsning er den første i en række. Nokia har tidligere nævnt, at man godt kunne finde på at lave en dedikeret MP3-afspiller.
Produktet kommer i butikkerne i løbet af de kommende to måneder og prisen forventes at blive under 3000 kroner.