Navigon snart klar til Android

Navigon er snart klar med omfattende navigation til Android-telefoner. Softwaren skal kunne købes inden jul.

Navigon snart klar til Android

Ifølge den hollandske hjemmeside Android Planet har Navigon annonceret, at de arbejder på at udvide deres navigationssoftware til også at understøtte mobiler med Google-styresystemet Android. Navigons mål er at understøtte samtlige versioner af styresystemer, så man kan dække så mange brugere som muligt.

Kommer snart!

Navigons løsning til Android forventes at være klar til download omkring den 10. december, altså om godt to uger. Præcis som med Navigons løsning til iPhone vil man kunne købe programmet med regionale kort eller med et kort, der dækker hele Europa.

Prisen for programmet skal ende i nogenlunde samme niveau som applikationen til iPhone, altså omkring 800 danske kroner.