Neonode lancerer N1m
Det er først og fremmest megapixelkameraet og hukommelsen på 1GB, der er blandt de største nyheder. Desuden er modellen opdateret med understøttelse af tri-band, MMS, Internet Explorer og vibrator. Præcis de justeringer, vi savnede ved den forrige model N1.
Som Jonas Löfgren på Neonode siger, så har virksomheden lyttet til brugernes ønsker. – Lydkvaliteten er forbedret, ligesom radioen, skærmens følsomhed og batteritiden er det, fortsætter han.
N1m baseres på samme operativsystem som N1.
Prisen ligger på hvad der svarer til cirka 3300 danske kroner. Denne pris indbefatter dog kun en hukommelse på 64 MB. Ønsker man hukommelse på 1GB, skal der langes 3800 kroner over den virtuelle disk.
N1m vil kunne købes over nettet indenfor ganske få timer. De første som bestiller mobilen, har den i hænde indenfor de næste ti dage, lover Jonas Löfgren.