Neonode N2 frigives i Sydøsteuropa
Frigivelsen fejres med en stor fest i Athen på torsdag. Ifølge Neonodes vicedirektør Tommy Hallberg er lanceringen holdt i Grækenland fordi man har vist ekstra stor interesse for N2 i regionen. Han beskriver telefonens fordele:
– Det er en vældig lille telefon med et ydre mindre end et kreditkort, men alligevel med en relativ stor skærm. Det er en opgradérbar platform med fokus på lyd og billeder. Den har plads til miniSD-kort på op til 32 GB, så den kommer til at række langt.
Neonode forsøger fortsat på at afslute deres aftaler om distribution af telefon til en række lande i det øvrige Europa. N2 kommer også til at blive solgt gennem Neonodes hjemmeside, men ikke fra start af.
Webshoppen kommer først i gang senere, da Neonode har diskussioner med forskellige distributører, så den forhåbentlig ikke kun bliver solgt gennem webshoppen, forklarer Daniel Stålbo hos Neonode.
Prisen på N2 kommer til at ende på 395 Euro (ca. 2900 kroner, red.) uden tilskud.
– Det er en betydeligt lavere pris en på vores forrige telefon og vi tror, at vi har ramt et rigtig godt prisniveau med 395 Euro, fortæller Daniel Stålbo.
Neonode N2 er en lille, kompakt mobiltelefon med et 2-megapixel kamera og Windows CE 5.0 som operativsystem. Det ville derimod ikke være rigtigt, at kalde den for en Windows Mobile-mobil, eftersom den anvender Neonodes egen brugergrænseflade i stedet for den, der kommer med Windows Mobile. Det som udmærker Neonode er deres brugergrænseflade. Et tastatur savnes på telefonen, som dog styres med fingerbevægelser i stedet.
Dette var noget unikt, som Neonode satte i gang for nogle år siden, men i dag findes både LG Prada og HTC Touch og Apples iPhone er lige blevet frigivet i USA. Alle er fingerstyret, og har et betydeligt større markedsføringsbudget end Neonode. Så spørgsmålet er, om ikke frigivelsen af N2 kommer seks måneder for sent. Men Tommy Hallberg ser anderledes på sagen:
– Vi synes at det er godt, at de andre aktører lancerer trykskærmstelefoner. På den måde bliver folk interesseret i teknikken. Vi har været inde på segmentet siden 2004, da vi lancerede Neonode N1, og har i løbet af den tid forfinet vores trykskærmsteknik, så man lærer at bruge den hurtigt.