Neonode N2: Særlig minimobil

Imponerende eller idiotisk. Der er ingen tvivl om, at Neonode N2 er en telefon, der skiller sig ud fra mængden. Når mobilbranchen domineres af globale kæmpeforetagender med kontorer over hele verden, er det modigt for en lille svensk fisk at begive sig ud på det store åbne hav.

Sidst gang Neonode forsøgte, gik det ikke. Nu siger de, at de har lært af fejlene, og desuden at man har anstrengt sig mere med markedsføring og distribution, så det kan mærkes direkte på telefonen. N2 føles ret velbygget. Materialet er af mat gummitype, og trods sit lille format ligger den fint i hånden. Der er tre knapper på siden af telefonen. En til at slukke og to til volumen. På oversiden sidder ikke kun opladnings- og headsetstik, men også en lille pjort, man trækker i, inden man åbner telefonen. På indersiden er der plads til SIM-kort og hukommelseskort, hvor faktisk også operativsystem og indstillingerne findes. N2 har med andre ord ingen intern hukommelse. Alt læses fra hukommelseskortet, og vil man udvise hukommelseskapaciteten med et andet hukommelseskort, skal man kopiere alle indstillingerne og operativsystemet over på det nye kort.

Forud for sin tid

Til trods for, at Neonode var en af de første til at satse på et menusystem, der bygger helt på fingrene og en trykfølsom skærm, har man nu fået selskab. LG kom først med sin Prada-mobil, og blev hurtig efterfulgt af Apples umådeligt mediedækkede iPhone. Som telefon adskiller Neonode sig meget fra begge de to nærmeste konkurrenter og fra det meste i elektroniksammenhænge.

"Almindelige" mobilproducenter har sine instruktionsfilm, der vises, når telefonen tændes første gang, og det er nok noget, der ville være godt i Neonode, for her bliver man kastet lige ud på ukendt vand.

Alt skal styres ved hjælp af fingrene, og man gør det ved at stryge fingeren i forskellige retninger på skærmen. Afhængigt af, hvor man stryger fingeren, og i hvilken retning, giver det forskellige resultater.

Det her betyder, at en del meget enkle ting i begyndelsen bliver svære at gennemføre. Hvordan besvarer man en indkommende samtale? Hvordan ringer man et telefonnummer op? Efter lidt øvelse bliver det lettere, men man savner en håndfast guide, for menuerne og måden at styre på er langt fra intuitive.

Små pile i skærmens kant vejleder i hvert fald om, hvordan man kan stryge med fingeren. De generelle regler skal man bruge for at få styr på, hvordan telefonen fungerer. Et strøg i venstre kan fører dig for eksempel altid til hovedmenuen, og et strøg i højre kant får indstillingsmenuen frem for den funktion, man bruger netop nu.

Er man i hovedmenuen kommer indstillingerne for den frem, er man i kameraapplikationer gør et strøg i højre kant, at kameraets indstillinger dukker op. Midterpositionen på skærmen er ikke lige så generel, men får tastaturet frem, når det er tilgængeligt.

For at afbryde eller bekræfte en funktion stryger man længst nede på skærmen – fra venstre for at bekræfte og fra højre for at afbryde et program. Desuden er der en del andre navigationsmuligheder, men det her er de vigtigste.

Det virker måske lidt besværligt, og det tager et stykke tid at komme ind i det, men efter en dags tid, synes jeg, at jeg har ret godt styr på, hvordan telefonen styres.

Tastaturet, som man trykker frem på skærmen, fungerer fint, især fordi man for hvert tryk får en lille vibration i telefonen. Det gør, at man får en bekræftelse på, at trykket er registreret, for det kan ellers være lidt uklart på andre skærme, hvor man trykker med en pen eller fingeren.

Jeg synes stadig, at et rigtig fysisk tastatur ville have været det letteste men ud fra forudsætningerne med den her trykfølsomme skærm, har Neonode alligevel fået det bedste ud af situationen. De vil jo samtidig kunne bruge den til for eksempel at vise videoklip, og det kan man trods alt ikke på et fysisk tastatur.

Men Neonode har ikke vundet endnu. Det er ikke nok, at telefonen faktisk kan bruges, hvis man anstrenger sig lidt. For at<