Neonodes op- og nedture

I går kunne vi skrive, at den svenske mobilproducent Neonode måtte erklære sig konkurs. Det blev afslutningen på en mærkelig svensk mobilhistorie. Vi ser nærmere på Neonodes op- og nedture.

Neonodes op- og nedture

Den svenske entreprenør, Magnus Goertz, kunne tilbage marts 2002 fremvise den første Neonode – en lille dims, som ved første øjekast lignede en ny svensk supermobil. Den byggede på Microsofts styresystem Windows CE, men havde en ny grafisk brugerflade og fokus på musik, film og multimedia.

Neonode N1

I flere teknikmagasiner blev Neonode hyldet for deres innovationsrigdomme med N1 (billedet foroven), men selskabets løfter tilbage i 2002 om, at telefonen ville blive virkelig inden for nogle måneder, viste sig at være langt fra sandheden. Det var nu, problemerne for selskabet begyndte.

Målgruppen for telefonen var de unge, og i slutningen af 2002 blev et lille antal fungerende prototyper vist frem på en kombineret pressekonference/skateboard-show i Fryshuset i Stockholm.

Da den første Neonode-telefon endelig blev sat til salg, havde tiden rundet efteråret 2004. Trods den enorme forsinkelse var telefonens software stadig fyldt med fejl og flere lovede funktioner manglede.

Allerede i 2005 blev Neonode begæret konkurs af internetleverandøren Bahnhof på grund af en større ubetalt gæld. Den begæring blev dog trukket til, men det stod allerede nu klar, at Neonode havde ondt i økonomien.

Neonode N2

I 2007 kom selskabets anden telefonen så, og den hed naturligvis N2. Nu skulle telefonerne endelig blive, som de var tænkt fra starten. Men heller ikke Neonode N2 blev nogen succes. Selskabets repræsentanter begyndte at tale om, at de hellere ville satse på Østeuropa og Indien, og N2 blev i første omgang kun lanceret i Grækenland.

Den strategi lykkedes heller ikke, og efter mislykket salg i 2008, måtte selskabet derfor erklære sig konkurs.