Netadgang betyder meget

Knap halvdelen af os køber ny mobil for at kunne komme på internettet. Det viser en rundspørge blandt danske mobilejere, som TNS Gallup har lavet.

Netadgang betyder meget

Undersøgelse viser også, at 56 procent i aldersgruppen 30 til 59 år har skiftet telefonen ud for at kunne komme på nettet. Blandt de yngre forbrugere er det kun 22 procent, der bruger den begrundelse.

Netadgang er formodentlig en særlig vigtig feature for folk på arbejdsmarkedet, siger Morten Hother, markedsdirektør i TDC Mobil til B.T, der står bag undersøgelsen.

Det mobile bredbånd er da også blevet langt hurtigere end tidligere. I dag kan vi komme på nettet med op til 7,2 Mbit i sekundet. Det er omkring 20 gange hurtigere end bare for et par år siden. Samtidig falder prisen på data hele tiden, og det er også med til at lokke mobilbrugere på nettet, lyder vurderingen.