Nu kan du gemme Netflix-indhold på hukommelseskort – men med et par benspænd

Netflix har nu åbnet op for at man kan gemme tv-serier og film på hukommelseskort - men løsningen kommer med et par indbyggede begrænsninger.

Nu kan du gemme Netflix-indhold på hukommelseskort – men med et par benspænd

Først for nylig gjorde Netflix det muligt at downloade tv-serier og film til offline-brug. Det kan være handy på ferien eller hvis man er steder med ringe mobilnetværk og ingen wifi.

Problemet har dog hidtil været, at man kun kunne gemme til offline-brug på selve enhedens hukommelse, ikke på et hukommelseskort. TV-serier og film i HD-kvalitet eller bedre fylder meget og vil derfor hurtig kunne optage alt hukommelsen på mobilen. Men nu har Netflix løst det problem.

Se også: Bedste streaming af tv-serier

 

Download Netflix indhold til offline brug på hukommelseskort

Nu kan man nemlig også downloade og gemme film og tv-serier på mobilens eller tablettens hukommelseskort, så frem der altså er plads til et sådant på telefonen.

De fleste Android-enheder har plads til hukommelseskort, men det gælder ikke iPhone, der aldrig har haft plads til hukommelseskort.

Se også: Mobilabonnementer med tv-serier og film

Kan kun afspilles på én enhed

Netflix har dog lagt et par begrænsninger ind i løsningen. Man kan for eksempel ikke downloade indholdet til hukommelseskort på én enhed for så at flytte hukommelseskortet over på en anden enhed og afspille indholdet der – heller ikke står som ejer og bruger af begge enheder.

Det indhold, man downloader til offline-brug, vil også kun være tilgængelig i en given periode, hvor efter man så skal downloade det igen – løsningen har åbenbart en slags selv destruktion indbygget. Det er ikke oplyst, hvor længe denne periode er.

Se også: Nyheder om Netflix