Nettets community-muligheder direkte på mobilen

I dag lanceres et mobilredskab på www.moblos.com, som udfordrer f.eks. SMS og MMS. Moblos er både community og portal til mobiltelefonen. Med Moblos kan brugerne frit dele information og billeder, blogge, læse nyheder og være i tæt kontakt med venner og familie over hele verden - og desuden fremover få glæde af en række services i lighed med dem, man kender fra internetportaler.

Nettets community-muligheder direkte på mobilen

– Brugerdrevet indhold har de senere år tilføjet en helt ny dimension til internettet og dette princip overfører vi nu for alvor til mobiltelefonen. Communities som f.eks. MySpace og YouTube har haft enorm gennemslagskraft, og det er netop de perspektiver, vi nu åbner op for på mobilen, siger Daniel Dasic, fra AnytimeX, som står bag udvikling og markedsføring af Moblos. Moblos er det første og eneste produkt af sin slags, som er fuldstændig uafhængig af mobiludbydere og platform, og det giver en række indlysende fordele for brugerne – først og fremmest prisen for kommunikation med venner og familie.

Udfordrer SMS og MMS

Det er gratis for alle at oprette og have en personlig profil på Moblos, og Moblos tjener ikke penge på brugerne. Det kræver blot, at man har adgang til internettet fra sin mobiltelefon. Man betaler kun sin lokale udbyder for internettrafikken, og den trafik har Moblos specialiseret sig i at minimere. Med Moblos koster det typisk 1-5 øre at sende en tekstbesked og ca. 6 øre at se et billede, hvilket er langt under priserne for f.eks. SMS og MMS. Og med Moblos kan man samtidig helt slippe for kolossalt dyre udlands-sms’er. Til gengæld kan man jo så få skjorten flået, hvis man formaster sig til at gå på Nettet via mobilen i udlandet, hvor taksterne ofte er 10 gange så høje som når man befinder sig i Danmark

I efteråret 2006 blev en prøveversion af Moblos introduceret i Danmark, men nu er tjenesten klar til brug for alle. Moblos vil løbende blive udbygget med nye features og muligheder.