“Nexus 2” dukket op hos britisk butikskæde

Et af de første rigtige beviser på at Nexus 2 er på vej, kan have været dukket op i systemerne hos en velkendt britisk mobilforhandler.

“Nexus 2” dukket op hos britisk butikskæde

Det er efterhånden længe siden vi har set noget til denne slags rygter, men nu er der kommet et skærmbillede fra lagersystemet hos den britiske mobilforhandler Carphone Warehouse, som puster liv i rygterne om en Nexus 2 samt en Nexus 7 med større lagerplads.

Billedet herover er angiveligt taget af lagersystemet, og her kan man altså se, at forhandleren har skærmbeskyttelsesfilm til "Nexus 2" i sortimentet, og man kan også se at Nexus 7 måske kan være på vej med 32 GB lagerplads.

LÆS OGSÅ: Tvivl i rygter om Galaxy Nexus 2

Det er vigtigt at påpege, at denne slags rygter bør tages med et gran salt. Forhandlere er kendte for at oprette "placeholders" for kommende produkter, som kan gøre det lettere at opdatere med rigtige specifikationer og beskrivelser, når produktet er præseteret.

Der har været mange rygter om at Google snart præsenterer noget nyt på Nexus-fronten, og det her kunne meget vel være nogle af nyhederne.

Kilde: Android Community