Nye Nexus 6P kan starte kameraet ved at blive rystet
Vi har tidligere set, at man kan starte kameraet på de nye Nexus-enheder ved at trykke to gange på on-knappen.
En video fra Googles indiske lanceringsevent for Nexus 5X og 6P afslører, at teknikgiganten har lagt yderligere en smart løsning til kameraet ind i deres phablet.
I klippet kan vi se, at telefonen nemlig understøtter at åbne kamera-appen ved, at man roterer eller vrider hånden hurtigt to gange – præcis som man et stykke tid har kunnet med Motorolas telefoner.