Nexus 6P siges at have problemer med sprækket glas

En række brugere rapporterer, at glaspanelet ved kameraoptikken på deres Nexus 6P helt spontant er sprækket.

Nexus 6P siges at have problemer med sprækket glas

Bagsiden på den Huawei-producerede Nexus 6P er lavet i et stykke metal, på nær et glaspanel til antenne og kameraoptik i den øvre kant.

Nu er der startet en Reddit-tråd, hvor flere brugere rapporterer, at glasset på bagsiden sprækker af sig selv.

Se også: Find bedste tilbud på Nexus 6P

 

Flere teorier om sprækket glas i Nexus 6P

En af brugerne rapporterer, hvordan han hørte glasset gå i stykker, mens telefonen lå på bordet. Teorierne om årsagen er mange, lige fra spændinger i konstruktionen til temperaturforandringer.

Mobilglas, der sprækker af sig selv, er ikke et ukendt fænomen, og også Sonys Z3-serie siges at have haft problemer med det, noget vi faktisk også selv har oplevet på redaktionen.

Det er et fåtal brugere, der har rapporteret om fænomenet, så forhåbentlig er det ikke et udbredt problem for Nexus 6P.

Se også: Nyheder om Google Nexus