NFC, 4G og 1 GB RAM i iPhone 5
Der er masser af forkortelser i det seneste rygte om iPhone 5, som stammer fra hjemmesiden Boy Genius Report.
Mens masser af rygter taler om en meget snarlig lancering, og at produktionen af iPhone 5 er gået ind i sin afsluttende omgang, så mener Boy Genius Report at have grund til at tro, at Apple ikke helt så langt i processen.
Fra pålidelige kilder har man fået at vide, at en iPhone kommer gennem en række testfaser, og at man med den 6. generation af iPhones kun er i gang med 3. gennemgående test i ”engineering test stage.” Herefter skal telefonen gennem en omgang tests, der har med det endelige design at gøre, før den er klar til noget der minder om endelig produktion.
Læs også: Næste iPhone får quad-core fra Samsung
Samme Boy Genius Report har i deres historie også nyt til de af os, der gerne vil have nye specifikationer og imponerende data om iPhone 5
Ifølge hjemmesiden kommer telefonen med NFC, 4G og 1 GB RAM. Sidstnævnte er det mest bemærkelsesværdige i denne sammenhæng, da det er en fordobling af iPhone 4’erens 512 MB RAM. I forhold til konkurrenterne på markedet, så er en enkelt GB RAM ikke voldsomt imponerende, da mange af disse i forvejen har topmodeller med så meget maskinkraft, ligesom 4G langsomt er på vej til at blive en fast bestanddel af de helt store telefoner.
Kilde: Boy Genius Report