NFC-supermarkeder kommer til Danmark
Hos NFC Danmark vil man gerne bidrage til at ændre den generelle opfattelse om at de asiatiske lande ofte er langt foran Europa på mobilteknologi. Det har man tænkt sig at gøre sammen med en række partnerselskaber, herunder Atea, Carlsberg og Nokia, og målet er at kunne eksportere NFC-løsninger og viden til udlandet.
I løbet af 2012 vil NFC Danmark og partnerselskaberne begynde at opstille NFC-supermarkeder i København. Det skal give forbrugerne mulighed for at købe dagligvarer med mobiltelefonens NFC-teknologi, og samtidig give dem en smag for hvad fremtiden kan byde på.
Idéen om et NFC-supermarked udspringer fra engelske TESCO, som har haft succes med et QR-supermarked i Korea. QR er navnet på teknologien bag de små monokrome, firkantede billedkoder, som man ofte ser i bl.a. magasiner og på hjemmesider. Et eksempel kan ses på billedet herover.
NFC Danmark vil afsløre det fulde koncept om en måneds tid. Det bliver helt sikkert spændende, at følge udviklingen af NFC.
Og man kommer vist ikke uden om, at rigtige mænd handler i NFC-supermarkeder…