NMT-kunder får gratis GSM-telefon
– Beslutningen om at lukke NMT-nettet er politikernes. Det kan vi ikke gøre noget ved, men de mange trofaste kunder, der har haft os som operatør siden mobiltelefoniens barndom i Danmark, skal selvfølgelig ikke snydes, siger
Morten Falkenberg, markedsdirektør i TDC Mobil.
– Derfor har vi et sammensat et godt tilbud, hvor kunderne får en moderne Ericsson telefon med alt den nye teknologi, hvis de skifter til et Vic-abonnement.
I følge Mobils oplysninger, bliver der tale om en Ericsson A2628 – en opgraderet model af A2618 – blot med rigtig WAP.
TDC Mobil NMT-kunder har allerede nu muligheden for at blive Vic”ere. Det betyder, at de får et nyt nummer sammen med telefonen. Hvis man ønsker at beholde sit gamle nummer, bliver den nye telefon snakke-klar fra starten af juli.
Antallet af NMT-kunder har været støt faldende. I 1996 havde TDC knapt 300.000 kunder. I dag er der omkring 47.000.