Nokia: 10 mobiltelefoner med farveskærm i år
Men ikke nok med det. Ved årets udgang regner Jorma Olilla med, at Nokia har mindst 10 modeller med farvedisplay. I dag har Nokia 9210i 0g 9210 på markedet med farveskærm. Nokia 7210 og 6610 er på vej, men der er stadig langt til 10 modeller med farveskærm.
Halvdelen af alle de modeller, som Nokia sender på markedet i løbet af 2. halvår, vil desuden være udstyret med MMS-teknologien – fremtidens SMS.
Fra 2003 regner Nokia med, at mere end halvdelen af alle leverede mobiler, vil være med farveskærm.
Dagens konference bød også på et godt gæt fra Olilla på, hvor mange mobiler der bliver solgt i Verden i år. Nokia regner med mellem 400-420 mio. Og heraf regner Nokia med at stå for 40% af markedet.