Nokia 1100 – også uden farveskærm
Nokia 1100, til tekst- og talebeskeder, er en robust og let anvendelig mobiltelefon, og med en overkommelig pris henvender den sig især til førstegangsbrugere på de hurtigt voksende markeder i Rusland, Indien og Kina så vel som nye markeder i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Telefonen, der fungerer på GSM 900/1800 netværk, forventes på markedet i fjerde kvartal 2003.
– Med lanceringen af Nokia 1100 tilbyder vi glæderne ved mobiltelefoni til brugere på de voksende low end markeder – i tråd med vores globale markedsudvidelsesstrategi. Nokia fortsætter med at udvikle produkter til førstegangsbrugere, der fokuserer på funktionalitet, enkelthed og økonomi. Som alle andre Nokia-telefoner, indeholder Nokia 1100 en række funktioner, et moderne design samt trygheden ved Nokia-kvalitet og -pålidelighed, forklarer Johan Eidhagen, marketingschef, Nokia Mobile Phones Skandinavien.
Den lille og lette Nokia 1100 vejer 93 g. og fylder dermed minimalt i lommen eller håndtasken. Designet fokuserer på anvendelighed med gummi på siderne, der sikrer bedre greb og reducerer omfanget af støv- og regnskader. Den højopløselige skærm (96 x 65 pixel) og tastaturlayoutet højner brugervenligheden. Brugeren kan personliggøre skærmbilledet med forskellige skriftstørrelser og op til fire linjers tekst. Store knapper, tovejs scroll-knappen og NaviTM-kappen giver let navigation i telefonens menuer. Derudover indeholder telefonen stopur, vækkeur, lommelygte, vibrationssignal og to præinstallerede spil. Batteriet giver taletid på mellem 2 og 4½ time og standby-tid på op til 400 tim